Fra uge 10 vil du nu kunne stå i læ for vind og regn på to af stoppestederne, når du skal med den førerløse bus. Det er endestationerne, Skallerupvej og Tornhøjhave, der får glæde af busskurene, som tidligere har været brugt andre steder i kommunen.

Smartbussen kører fortsat i tidsrummet fra 07:00-21:00 og medtager 3 passagerer ad gangen. Husk at holde afstand og bruge mundbind, og selvfølgelig at nyde køreturen med Danmarks første førerløse bus.