Tusind tak for denne gang

I dag, d. 30. november, er sidste dag smartbusserne kører på Astrupstien. I de halvandet år busserne har kørt, har de kørt mere end 30.000 km, svarende til ¾ gang rundt om jorden og medtaget mere end 20.000 passagerer. Det synes vi er rigtig pænt, specielt taget i betragtning de (corona)bump, der har været på vejen.

Nu skal busserne på pension. Busserne er efterhånden en 6-7 år gamle, og som med meget andet teknologi (smartphones og Pc’er) er det lang tid. Holo kigger ind i en nyere teknologi til de andre projekter, de har rundt omkring i norden. Hos Aalborg Kommune vil vi afvente, at teknologien bliver mere moden. Vi afventer, at busserne ikke kun er selvkørende, som de har været i AAØ, men kan blive reelt førerløse, som vi havde håbet de ville være.