Baggrunden for projektet

Aalborg Øst er én af Aalborgs største og mest dynamiske forstæder. Bydelen er på en række områder præget af, at den blev planlagt i 1960’erne efter funktionalistiske principper, der skabte en trafikalt effektiv, men også fysisk og socialt skarpt opdelt bydel. Derfor opstod der, politisk i Aalborg, et bredt ønske om at opprioritere en mere bæredygtig byomdannelse i Aalborg Øst. Og tiden er gunstig – i bydelen investeres allerede for milliarder i nyt universitetshospital, +Plusbus (et såkaldt Bus Rapid Transit-system (BRT) – en højklasset busforbindelse), udvidelse af universitets- og erhvervsområder mm.

Parallelt satser flere af områdets bolig-foreninger stort og opruster både med hensyn til en fysisk og kvalitetsmæssig renovering af bebyggelser, introduktion af nye boligtyper mv.

For at udstikke rammerne for den fremtidige, bæredygtige udvikling af Aalborg Øst gennemførte Aalborg Kommune og Realdania i 2012 forstadskonkurrencen ’City in Between’, som en del af Realdanias kampagne ’Fremtidens Forstæder’. Her var ambitionen at finde strategier til at forfølge en generelt mere bæredygtig byomdannelse af bydelen – i den store skala.

Ud af Team Vandkunstens vinderforslag i forstadskonkurrencen City in Between, hvor mobilitet var et af de 8 grundlæggende principper for en bæredygtig udvikling af bydelen, udsprang en strategi for en ny sammenbindende nord-syd-forbindelse i Aalborg Øst.

Idéen var at gentænke det eksisterende Astrupsti-tracé, der fungerede som en cykel-gangforbindelse, som den nordlige bydels nye hovedgade. Dels gennem at vende eksisterende ’introverte’ bebyggelser mod stien og byfortætte omkring udvalgte punkter på strækningen. Dels ved at etablere en ny kollektiv trafikforbindelse til/fra bydelen.

Tidligere bevægede den kollektive trafik i Aalborg Øst sig i høj grad ad en øst-vest akse, hvilket umuliggjorde en nord-sydlig bevægelse internt i området. De mindre mobile befolkningsgrupper havde altså være afskåret fra selv meget nære aktiviteter og kunne generelt blive meget segregerede fra det samfund de levede i. Astrupsti-forbindelsen blev det mulige manglende link mellem det nordlige og sydlige Aalborg Øst. 

Som forsøgsstrækning benyttes området ved Lejerbos boliger ved Skallerupvej og Jerupstien i nord ned langs Astrupstien til Tornhøjskolen og det kommende demensplejecenter i syd. Forsøgsstrækningen er ca. 2,1 km, og der er 10 stoppesteder på ruten, hvorfra der kan medtages passagerer. I projektet arbejdes der med en vision og en forsøgsstrækning. Visionen er at indsætte førerløse busser på hele Astrupstien fra Øster Uttrup Vej i nord til +Plusbus-stoppet ved Aalborg Universitet i Syd. Dette inkluderer en opgradering af hele stien inkl. tunneller samt en bro over Universitetsboulevarden. 

Projektet er altså funderet i en række udfordringer i Aalborg øst, som er blevet synlige igennem de forskellige analysearbejder. Det er derfor heller ikke blot et showcase-projekt, der skal vise en teknologi, men et projekt der vil forsøge at løse nogle udfordringer.

 

 

Formålet med projektet

Indsættelse af førerløse busser i Aalborg Øst, bidrager direkte til opfyldelse af FN’s Verdensmål, og specielt Mål 11 om at gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige. Bl.a. delmål 11.2 siger, at ”…inden 2030 skal der skabes adgang for alle til sikre, tilgængelige og bæredygtige transportsystemer til en overkommelig pris, trafiksikkerheden skal forbedres bl.a. ved at udbygge den kollektive trafik med særlig hensyn til behov hos sårbare befolkningsgrupper, kvinder, børn, personer med handicap og ældre”.  At afprøve, teste og evaluere førerløse busser på Astrupstien forventes at have en lang række positive effekter for området og dets beboere, og projektet bidrager desuden med ny viden og endelig får det sat Aalborg på verdenskortet.

Ud over at være en forbedring for den enkeltes mobilitet i Aalborg Øst forventes projektet også at have en samfundsøkonomisk positiv betydning. En lettere adgang til lokalområdets aktiviteter, og generelt, i højere grad at komme ud og møde andre mennesker kan medvirke til at højne folks livskvalitet. Projektet forventes, at binde den ældre generation sammen med det samfund de lever i og ligeledes give områdets unge muligheden for, at tilvælge fællesskabet - enten i lokalområdet eller ved at linke dem til den offentlige transport ind til Aalborg midtby.

At bidrage til et forbedret image af bydelen kan ligeledes være med til, at styrke den positive udvikling området er inde i og på denne måde være med til at tiltrække investeringer til området, ligesom en højere udnyttelse af områdets faciliteter som indkøb, fritids- og kulturliv kan medvirke til at tiltrække flere aktiviteter til området.

 

 

Hvad bidrager projektet med i Aalborg Øst?

Social inklusion og tryghed (Social bæredygtighed)
Da bydelen primært er bygget i 1960’erne og 1970’erne, bærer dens strukturer præg af datidens funktionalistiske byidealer. Området er funktionsopdelt, bløde og hårde trafikanter er separerede, og mange boligområder fremstår som isolerede enklaver, uden indbyrdes sammenhæng. Den opdelte infrastruktur og afstanden mellem de forskellige funktioner indbyder ikke til multimodalitet, og bilen bliver anvendt til en stor del af turene som vist i nedenstående figur. Det er dog under 50 % af beboerne i Aalborg Øst, der har adgang til en bil.

Ved at afprøve, teste og evaluere dette miljøvenlige transporttilbud, elektriske førerløse busser, vil en øget tilgængelighed kunne mobilisere en række borgere, samt øge både den miljømæssige og den sociale bæredygtighed. Det vil understøtte ambitionerne om at skabe et mere sammenhængende Aalborg Øst, hvor en øget mobilitet modvirker segregering og styrker den sociale kapital. Påstigningsmuligheder for kørestole mv. samt dét faktum at busserne vil være gratis at køre med, gør busserne til en oplagt transportmulighed for børn, ældre, gangbesværede, kørestolsbrugere og andre grupper med lav bilrådighed og mobilitet.

 

Intern mobilitet
Førerløse busser på Astrupstien kan skabe det manglende link imellem det nordlige og sydlige Aalborg Øst og derigennem øge den interne mobilitet og tilgængelighed i området. Områdets forskellige boligenklaver vil opnå en større sammenhængskraft og busserne vil skabe bedre forbindelse til områdets funktioner der, i kraft af områdets zoneopdelte strukturer, er svært tilgængelige for mange borgere.

Endvidere vil synergien imellem det kommende demensplejecenter, handicapboliger og andre institutionstilbud og socioøkonomiske virksomheder i området kunne øges. Det fremtidige Tornhøj Bydelscentrum, flere skoler og institutioner samt eksisterende kultur- idræts- og sundhedstilbud, er bare nogle blandt mange funktioner, som vil blive mere tilgængelige for områdets borgere, og med visionen også +Plusbus-forbindelsen og Aalborg Universitetshospital.

En forundersøgelse udført i 2016 viser, at 60 % af de adspurgte borgere i Aalborg Øst mener, at de vil benytte busserne – dette er hovedsagligt ældre, beboere uden for arbejdsmarkedet samt beboere uden bilejerskab. For 57 % af disse gælder det endvidere, at de forventer, at busserne vil få dem til at bevæge sig mere rundt i Aalborg Øst, end de gør nu.

 

Ekstern mobilitet
Førerløse busser vil også kunne koble områdets beboere op på de eksisterende kollektive transportforbindelser, som allerede i dag kører ud og ind i området (buslinjerne 5, 11, 14 og 17). På sigt kan de førerløse busser bidrage til, at tilkoble områder i Aalborg Øst til den kommende +Plusbus-forbindelse ved universitetsområdet.

 

Forbedre image og øget tryghed
Der er fokus på, at de førerløse busser skal opleves som trygge at anvende, hvorfor der, som minimum i en opstartsperiode, vil være en Tryghedsperson (operatør) til stede. Ligeledes bliver det undersøgt, om/hvordan førerløse busser vil fungere som et tryghedsskabende element i gadebilledet, når den, med ca. 15 min. serviceintervaller i begge retninger vil skabe liv i byens rum. Samtidig vil afprøvningen, testen og evalueringen af førerløse busser i en dansk kontekst, kunne gøre Aalborg Øst til ’first mover’ på førerløse køretøjer, og derved anvende innovativ teknologi som en løftestang til et boost af imaget i Aalborg Øst.

 

 

Generering af ny viden – mødet mellem teknologi, by og mennesker

For fortsat at kunne udforme bæredygtig mobilitet og sikre et bæredygtigt samfund, der lever op til FN’s Verdensmål, er der brug for viden. Viden om teknologiens påvirkning på vores byer, og hvordan vores borgere tager imod den. Der er derfor et stærkt samarbejde med Center for Mobilitet og Urbane Studier (C-MUS), som laver følgeforskning på forsøget. Aalborg Kommune vil fx evaluere brugernes formål og oplevelse af de førerløse busser samt driften af disse. C-MUS fortager før-, under- og efteranalyser af brugen af området samt mødet med teknologien. En del af forsøget bliver at arbejde aktivt med områdets borgere og brugere, for at sikre et ejerskab der skal bidrage til at forsøget lykkes. Endelig undersøges det, om teknologien skaber nye relationer og interaktioner mellem brugerne af busserne. Formålet er bl.a. at få følgende afdækket:

  • Hvad sker der i mødet mellem mennesket og teknologien? Hvad betyder det for fremtidens samfund?
  • Hvordan påvirkes trygheden… i busserne, på stien, i området? Kan det bruges som tryghedsskabende foranstaltning?
  • Hvilken påvirkning har teknologien på området? Hvilken betydning får teknologien for indretningen af fremtidens byer?
  • Hvor driftssikker er teknologien, hvem bruger den og hvad bruges den til? Hvad kan vi bruge teknologien til fremadrettet, hvordan kan dette projekt skaleres til andre geografier og kontekster?

Vores mobilitet og samfund bliver påvirket af den teknologiske fremtid, der er lige om hjørnet. Derfor har vi brug for en viden om påvirkningen på vores byer, og hvordan vores borgere tager imod den, så vi fortsat kan udforme bæredygtig mobilitet og et bæredygtigt samfund, der lever op til FN’s Verdensmål. Derfor er der også helt overordnet fokus på:

  • Hvordan kan vi favne og tage stilling til teknologien i det lange perspektiv og bruge dette, når vi skal planlægge vores byer og samfund fremadrettet?

 

 

Samarbejdspartnere og interessenter

Der er sammensat et meget stærkt hold til projektet bestående af bred kommunal opbakning, ledende forsknings-institution, nytænkende mobilitetsvirksomhed samt stor lokal opbakning og national interesse.

Projektet er forankret i By-og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune. Desuden deltager Sundheds- og Kulturforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen, Skoleforvaltningen samt Familie- og Beskæftigelses-forvaltningen i projektet. Der er altså meget bred opbakning blandt kommunens forvaltninger.

Center for Mobilitet og Urbane Studier (C-MUS) ved Aalborg Universitet er samarbejdspartnere, der forestår delevalueringer af forsøget, C-MUS udfører evalueringen som følgeforskning. Desuden er C-MUS partner på processen omkring samskabelse. C-MUS skyder egenfinansiering i projektet.

Projektet er desuden et offentligt privat Innovationssamarbejde (OPI) med Holo, som forestår og udvikler på driften af busserne, og som derved skyder egenfinansiering i projektet. Holo’s beskrivelse af projektet i Aalborg Øst kan følges her; https://www.letsholo.com/aalborg-east

Derudover optræder de tre boligforeninger, der opererer i området, Himmerland Boligforening, Alabu Bolig og Lejerbo, som aktører, der gennem Landsbyggefonden har medfinansieret anlægsprojektet.

Ud over boligforeningerne er der bred opbakning fra en række andre lokale institutioner og organisationer herunder Erhvervsnetværk 9220 (med 175 medlemmer fra offentlige og private institutioner og virksomheder - størstedelen lokaliseret i Aalborg Øst). Desuden er Region Nordjylland, Aalborg Lufthavn, Nordjyllands Trafikselskab, Aalborg Havn og Trekanten Bibliotek og Kulturhus lokale interessenter i projektet.

Endelig er Cyklistforbundet, Copenhagen Airports, MOVIA, Veksø, Dansk Handicap Forbund, Ældresagen samt Dansk Erhverv nationale interessenter i projektet og listen er løbende voksende.

Kontakt os her

Har du spørgsmål til projektet er du altid velkommen til at skrive til os. Dette gør du ved at udfylde formularen til højre.

 

 

Databeskyttelseslovgivningen

Når du henvender dig til Aalborg Kommune vedrørende de førerløse busser, registrerer vi oplysninger om dig for at kunne besvare din henvendelse. Dette sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e. Vi sletter oplysningerne, når opbevaringspligten udløber og et eventuelt arkiveringskrav er opfyldt. Du har ret til at vide, hvilke oplysninger vi har om dig, og du kan kræve forkerte oplysninger rettet eller slettet.

Har du spørgsmål til Aalborg Kommunes behandling af personoplysninger, kan du kontakte vores Databeskyttelsesrådgiver via følgende link: www.aalborg.dk/dbr

Du har ret til at klage til Datatilsynet over Aalborg Kommunes behandling af dine personoplysninger. Du kan læse mere på www.datatilsynet.dk.

Hvis du gerne vil sende os en besked, der indeholder fortrolige eller følsomme oplysninger, kan du benytte linket nedenfor. Når vi svarer på din henvendelse, vil du modtage den i din Digitale Postkasse (e-boks). Følsomme/fortrolige oplysninger kan fx være dit CPR-nummer eller helbredsoplysninger.

Skriv sikkert til SmartBus ved fortrolige eller følsomme oplysninger (NemId)